STACT gør op med usexede og kedelige vinreoler

Vinreolen STACT er en gentænkning af, hvordan vi opbevarer vin. Modulsystemet giver med sine enkle og rene linjer et grafisk og enkelt udtryk, og nu udvides sortimentet med to nye designs, så modulerne nu fås i ni forskellige varianter. Det giver rig mulighed for at lege med udtrykket og gøre vinreolen til en smukt integreret del af hjemmets indretning og stil.

De færreste forbinder vinreoler med æstetik og smukt design, og tanken om markedets mere eller mindre uinspirerende udvalg kan skræmme de fleste designentusiaster væk. Men den forestilling har vinreolen STACT gjort op med. STACT er et modulsystem til vinopbevaring, hvor der er kræset for design og materialevalg. Visionen har været at skabe et eksklusivt og smukt møbel, hvor funktion og udtryk går op i en højere enhed:

 - Mange ser vinreolen som et lidt usexet indslag i indretningen, hvor fokus er på funktion snarere end æstetik. Vores vision med STACT er at vise, at de to ting godt kan kombineres. Vin, som bliver præsenteret smukt og eksklusivt, er lidt for ofte begrænset til restaurationsbranchen. Det vil vi gerne lave om på, fortæller Rune Pedersen, manden bag STACT i Danmark og forhandler af vinsystemet.

 

Mere møbel – mindre vinreol

STACT består af moduler, som købes hver for sig og placeres side om side eller ovenpå hinanden alt efter, hvor meget vin, reolen skal kunne rumme. Hvert modul kan rumme ni vinflasker – og tre ekstra, når modulerne placeres ved siden af hinanden. De fungerer flot enkeltvist og i små grupper – men kan også sættes op på en helt væg fx i en vinkælder.

Modulerne er skabt med moderne æstetik i tankerne. De fås i forskellige farvevariationer og materialer, og kombinationen af svævende ”hylder” i anodiseret aluminium og det kvadratiske bagpanel i enten højglans eller træ-finish skaber et let og stilfuldt udtryk. Sortimentet er netop blevet udvidet med to nye varianter: ”Blackout” og ”Grå eg”. Blackout giver med sit sorte, satinlakerede panel et eksklusivt high-end-udtryk, mens panelet med finish i grå eg giver et mere nordisk touch. I alt tæller STACT-paletten nu ni designs.

Dansk stil helt fra USA

STACT-vinreolerne er designet i San Fransisco i USA, men det enkle og minimalistiske design har bragt dem hele vejen til Danmark:

 - Det simple og stilfulde udtryk matcher mange danskeres stil, og de mange kombinationsmuligheder gør det fleksibelt, personligt og let at integrere i indretningen og hjemmets eksisterende stil, slutter Rune Pedersen.

STACT vinmoduler forhandles online til priser fra 899 kr. Besøg www.stact.dk for mere information.

Se hvor let det er at montere STACT her: https://www.youtube.com/watch?t=65&v=Kt5dZd24r8U